Praktiske informationer
Medlemskab og kontingent
Det koster 450 kr. pr. halvår at være medlem af Bülow Gruppe.
Kassereren udsender opkrævning til alle medlemmer samtidigt via e-mail.
Gruppens kontooplysninger er: Danske Bank. Reg.Nr.: 9570 kontonr. 0012506597.
Ved betaling af kontingent via bankoverførsel, så husk at skrive KTG/000000 hvor “0” erstattets med det nummer der fremgår af din opkrævning. Det er et specifikt nummer, som hjælper kassereren til korrekt registrering.
Ved betaling til arrangementer, så husk at skrive fx “Juletur” og spejderens/deltagerens navn i tekstfeltet.
Nye medlemmer kan være med til de første møder, før de skal meldes ind. Når indmeldelsen er modtaget, kommer den første kontingentopkrævning samtidig med, at der udsendes opkrævninger til de øvrige medlemmer.
Udmeldelse skal ske skriftligt, gerne til gruppelederen. Det kan ske pr. e-mail, eller I kan få en udmeldelsesblanket i spejderhuset.
Opfordring fra lederne
Kære forælder. Vi oplever desværre ofte spejdere der kommer til møde uden tøj på til at kunne være udenfor et helt møde, også når det regner. Da en stor del af møderne og aktiviteterne vi planlægger foregår udendørs er det surt ikke at kunne deltage fordi man ikke har tøj med til det. Vi håber derfor I vil hjælpe jeres børn med at få det rette tøj med, så de kan være med til alle vores aktiviteter.
Glemte sager
Der er en kasse ophængt i gangen i spejderhuset, hvor glemt tøj bliver lagt. Her kan du finde alt det, som dit barn måske har glemt hos os. Husk gerne at sætte navn i tøjet, så kan vi nemmere se, hvem det tilhører og kontakte jer, når vi gennemgår kassen.
Udstyr til lejre og ture
Hvis du som spejder mangler udstyr til weekendtur, lejr eller kursus, er det altid en god idé at snakke med din leder. Vi ligger ind med en stor mængde udstyr og låner i de fleste tilfælde gerne! For hvis man ikke kommer afsted med det rette udstyr kan oplevelser der ville have været gode, pludselig vende til det modsatte.
Køb og salg af uniformer
Mangler du en uniform eller har du en, du ikke bruger længere? Gruppen både køber og sælger brugte uniformer. En børne-uniform koster 150 kr. og en voksen-uniform 200 kr. Vi køber brugte uniformer til samme priser.
Uniformer købes og sælges af gruppens ledere før og efter møder eller efter aftale.
Skal man bare indmelde sit barn på hjemmesiden her eller hvordan, har prøvede at komme i kontakt med jer, men i svare ikke