Bævernes kommende program for maj& juni
Bævermøder i Maj & Juni 2017
2. Maj kl. 17.15-19.15
Bævermøde med tema: Tør-jeg?
Denne aften skal vi følge op på det nye tema – Tør-jeg? Vi skal ud på sejlads med Marinehjemmeværnet og rundt på Fredericia C – for at prøve at turde forskellige ting – højder, tumle, samarbejde og sejlads. Vi skal også se Spejdernes haver i Grow City. Husk varm beklædning.
9. Maj kl. 1815-1915
Bævermøde med tema: Tør-jeg?
Vi arbejder denne aften videre med temaet – nu med fokus på ild og at turde håndtere et bål og slukke en mindre brand. Vi skal også teste evakuering ud fra spejderhytten med brandalarm og alarmering. Husk vi er ude !
16. Maj kl. 18.15-19.15
Naturdetektiv og afslutning på Tør-jeg?
Denne aften skal vi afslutte temaet Tør-jeg?, men som ægte naturdetektiver. Vi skal nemlig se på dyr – indefra… vi skal disikere fisk og se hvordan organer ser ud i kroppen. Husk meget gerne tøj som må blive beskidt.
23. Maj kl. 17.00-ca.18.15
Børnegudstjeneste med spisning i Christianskirken.
Vi skal denne aften deltage i børnegudstjeneste i Christianskirken. Der er spisning bagefter. Forældre og søskende må gerne deltage. Maden for børnene er gratis, men koster 10kr pr. Voksen. Vi håber meget mange kommer, Men give os gerne en afbuds- besked på SMS til Bo på 2818 6545 eller Mette på 4093 9051.
30. Maj kl. 18.15-19.15
Snitte, kniv håndtering – møde
Denne aften vi begynde at gøre klar til lejr og lære en klassisk spejderting – at bruge en kniv og snitte. Vi skal lære om håndtering og regler ved brug af dolk/kniv. Husk praktisk tøj og lange bukser på, da vi skal snitte.
6. Juni kl. 1815-1915
Kniv og førstehjælps- møde
Denne aften skal vi arbejde videre med knivbrug, men især lære om førstehjælp. Hvad gør vi når nogle snitter sig ? Hvordan ringer man 112? Hvad skal man gøre, når nogen brænder sig ? Husk tøj som spejderne kan bevæge sig i, da de skal lære stabilt sideleje.
13. Juni kl. 1815-1915
Klar til lejr møde & forældre information om sommerlejr-møde.
Så er der møde for alle denne aften. Imens ungerne lærer om at pakke taske, pakke soveposer og at rejse telt, er forældrene inviteret til info-møde om Spejdernes Lejr 2017 for dem, som skal med. Vi kommer ind på transport til lejren, lommepenge, forældre deltagelse, besøgsdag, pakkelister og alt det andet, som er dejligt at vide, når ens barn skal på lejr. Der udkommer SMS og mail om mødet.
20. Juni kl. 1815-1930
Sommerafslutning – møde for hele familien
Vi slutter denne aften bæversæsonen af med maner! Vi inviterer bæverne, forældre og søskende med på Kaptajn Pølses løb, hvor mange sjove poster skal løses, før der er grillpølser med brød på bålet.
23. Juni
Skt. Hans aften fejring og fællesspisning
Denne aften inviterer hele spejdergruppen på en fælles sommerafslutning med hele familien. Vi starter med fælles spisning – spejderne stiller med den store salatbar og tilbehør, og familierne medbringer selv eget kød til grillen, der er tændt op. Senere er der fælles fakkeloptog med spejderne og alle lokale fra Nordbyen. Der er nemlig Nordbodage med masser af aktiviteter. Fakkeloptoget tænder Skt. Hans bålet, efter båltalen. Der efter er der kaffe og hygge aktiviteter. Der kommer en særlig seddel ud på dette med tilmelding.
Herefter GOD SOMMERFERIE og på gensyn efter sommerferien eller på Spejdernes Lejr.