OL-dyst for børn og forældre
Det er OL-år, og det blev det også søndag hos Bülow Gruppe. Der var inviteret til spejder-OL og fælles start på et nyt spejderår for bævere, ulve, spejdere og forældre, og omkring 50 børn og voksne mødte op for at dyste i sportsgrene, som kun spejdere kan finde på.
Selvfølgelig blev der delt medaljer ud, og holdet, som repræsenterede Schweiz, vandt med seks medaljer af “guld” og to af “sølv.” Det var dog spiselige slikpræmier og ikke noget, det var nødvendigt at finde plads til på væggen derhjemme.